USB stick historie

Det er efterhånden svært at huske, hvordan man klarede sig uden en USB stick til rådighed, de aldrende disketter, med en lagringskapacitet på 1.44 MB, nu er blevet erstattet af langt mere praktiske USB sticks, som kan husere op til utrolig mange GB. Der findes USB stick fra 64MB og helt op til 256GB, hvilket er utrolig meget plads. De mest almindlige USB stick er dog enten 2GB, 4GB, 8GB, 16GB eller 32GB. En uvurderlig ven, når det gælder sikring af (en større mængde) data fra din computer, sikkerhedskopiering og udveksling af informationer og data mellem forskellige pc’er og bærbare.

Jeg har med selvsyn set disse USB sticks (i folkemunde også kaldet USB-nøgler) være behændige i et utal af forskellige sammenhænge; fra min gamle fysiklære, der aldrig mistede sin, da han bar den rundt om halsen som et smykke eller en slags amulet, til min egen lille fikse samling af diverse USB stick, jeg benytter ved forskellige lejligheder. Især, når der skal flyttes filer fra én computer til en anden, er mit USB stick en god ven.

Jeg har min USB stick – forklædt som en bloddryppende finger – til de mere uformelle lejligheder, som når vennerne skal samles til en gyserfilmsaften. Men jeg har også min USB stick, med det mere stilrene design i forkromet metal, til når jeg skal aflevere opgaver til min lærer. Jeg kan rigtig godt lide at sætte et personligt præg på mine USB stick. Jeg er træt af de kedelige nøgleformede USB stick i sort.

Så overraskelsen var stor, da jeg skulle holde en præsentation for min klasse oppe ved katederet foran alle de andre elever og min biologilærer, og det ikke var min sædvanlige pæne USB stick, jeg hev frem af lommen for at putte i klassens bærbare computer. Klassen spærrede øjnene op, da jeg placerede min røde USB stick finger i USB porten på maskine, og jeg blev mindst lige så forskrækket, da jeg begyndte at blive nervøs for, om min præsentation også lå på denne USB stick eller om hele min præsentation lå hjemme i min skrivebordsskuffe på min anden metal USB stick.

Min lettelse var heldigvis stor, da frem på skærmen tonede nuancerne af DNA molekyler fra min outrerede USB stick. Men heldigvis var der ingen skade sket, for jeg havde været så smart at kopiere præsentationen fra min computer over på begge mine USB sticks. Så selvom min lærer løftede et øjenbryn over den røde finger i klassens bærbar, og mine klassekammerater fnisede bagerst i lokalet, gjorde de ingen forskel på den præsentation jeg gav for resten af klassen, der indbragte mig en flot karakter.

Selvom jeg havde været heldig at huske, at kopiere mine data fra min pc over på begge mine USB sticks, så sikrede jeg mig altid en ekstra gang fra den dag fremover, om jeg nu havde husket at tage det rigtige USB stick med i tasten inden jeg skulle i skole. Hvem tør tænke på, hvad design mit næste USB stick vil få, og som måske i fremtiden vil ende i klassens bærbar!