Min mand er sprunget ud

Tænk at min mand pludselig skulle springe ud som foredragsholder. Det havde jeg i hvert fald ikke ventet, men for godt et års tid siden blev han spurgt af lederen af det plejehjem, hvor hans egen far bor, om han ikke kunne tænke sig at underholde beboerne med nogle af sine oplevelser.

Det er sådan, at min mand, Henning, i en stor del af sit liv har rejst meget i forbindelse med sit arbejde. Han har arbejdet som ingeniør i en stor, dansk koncern, som udfører forskellige anlægsarbejder i stort set hele verden. Min mands arbejde har i mange år bestået i at føre tilsyn med større anlægsarbejder, så han har haft mulighed for at se en masse forskellige egne af kloden.

Han har også været flittig til at tage fotografier, som det har været spændende for os i familien at høre om. Og det var netop, da Henning viste sin far, der nu er 92 år, nogle billeder fra Australien, at plejehjemmets leder fik den ide at bede ham om at fortælle om sine mange rejseoplevelser.

Henning sagde ja for at gøre plejehjemmet en tjeneste, men efterfølgende fik han lidt kolde fødder, så han bad om, at hans foredrag kunne udskydes et par måneder, så han fik en chance for at forberede sig.

Det var ikke noget problem med materialet til foredraget, men Henning har aldrig før prøvet at forelægge den type oplysninger for en større forsamling, så han var bange for, at han kunne komme til at kede sine tilhørere ihjel.

Derfor søgte han med lys og lygte efter, hvor han kunne opleve nogle mere etablerede foredragsholdere for at aflure dem kunsten at holde et publikum i ånde gennem en hel time. Jeg kan huske, at det første foredrag, Henning tog til, var i vores naboby, hvor den kendte Chris MacDonald skulle optræde for et stort publikum.

Det var faktisk meget morsomt, for da Henning kom hjem lidt sent på aftenen, spurgte jeg ham, om det var et interessant foredrag, MacDonald havde holdt. Men det anede Henning intet som helst om, for han indrømmede, at han slet ikke havde hørt efter.

Derimod havde han koncentreret sig 100 procent om at aflæse foredragsholderens kropssprog, lytte efter hans tonefald og holde øje med, hvordan han bevægede sig rundt på scenen. For Henning handlede det udelukkende om at blive klogere på, hvordan man gør et foredrag så spændende for tilhørerne, at de synes, de får noget med sig hjem.

To uger senere kørte han helt til Aarhus, hvor skuespilleren Jens Arentzen skulle holde foredrag, og Henning havde et eller andet sted hørt, at netop Arentzen er en meget levende foredragsholder, så ham ville han også gerne lære nogle fiduser af, og han var også meget begejstret for sit helt personlige udbytte af foredraget.

Endelig oprandt dagen, da Henning skulle holde foredrag på plejehjemmet. Det blev en stor succes, og det har fået andre plejehjem og et par lokale foreninger til at opfordre ham til at gentage succesen. Jeg tror faktisk, at Henning nyder at underholde et større publikum.