Vin og ukrudt?

You are currently viewing Vin og ukrudt?
  • Post author:

Blot for at opdatere jer hurtigt, har jeg langt om længe fundet den rigtige løsning med at få fjernet mit ukrudt. Jeg har droppet alt om kemikalier, og har investeret i en ukrudtsbrænder fra ukrudtsbraender-gas.dk. Det har vist sig at være en fin investering, og ikke mindst lidt mere miljørigtigt (føler jeg), så nu er terrassen blevet pæn og fri for ukrudt.

Men siden sidst har jeg arbejdet hårdt på at blive klogere indenfor vin, både efter mit kursus og ved at søge nettet tyndt. Et emne som man virkelig kan blive bidt af. Vin-universet kan være en jungle at finde rundt i, og da jeg selv begyndte at drikke bedre vin, havde jeg svært ved at finde rundt i de mange forskellige typer fra forskellige lande. Jeg har derfor lavet en mindre vejledning på, hvad man skal være opmærksom på, når man køber vin. Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg er ekspert på området, men jeg har efterhånden drukket ret meget vin i løbet af mit liv, og har fundet nogle generelle tips, jeg går efter, når jeg køber vin (gælder for rødvin). Dertil skal også lige siges, at selvom jeg mener, at en bestemt vin er rigtig god, så er det ikke ensbetydende med, at alle andre synes det. Vi er alle sammen forskellige, og det gælder altså også når det kommer til smag i vin. Så prøv dig lidt frem, og find det, du selv kan lide.

Når jeg skal købe vin, ser jeg først og fremmest på, hvor vinene er fremstillet. Personligt er jeg ret glad for de sydeuropæiske vine (franske og italienske), men der findes også et væld af gode vine fra andre lande. Normalt går jeg mest efter de sydeuropæiske, men det sker da også at jeg falder over en spændende vin fra andre områder.

Også druesorten er vigtig, da det jo er dem, der giver vinen sin smag. 2 vine fra præcist samme område, men med forskellige druesorter kan være så forskellige som nat og dag. Igen er det et spørgsmål om smag, så jeg vil ikke engang nævne mine favoritter, da det slet ikke er sikkert at det falder i jeres smag.

Det næste der skal undersøges er alkoholprocenten. Hvis alkoholprocenten er for lav, kan der være en masse tilsætningsstoffer i vinen for at forlænge levetiden. En højere alkoholprocent betyder, at bakterier har meget svært ved at udvikle sig, og derved har vinen en langt bedre holdbarhed. Alkoholprocenten er selvfølgelig også afhængig af vinens type, da alkohol også har betydning for vinens smag. Men det plejer producenterne nu selv at have ret godt styr på, så det er der ingen grund til at komme ind på. Jeg går normalvis efter en alkoholprocent på 12,5 eller højere.

Som 4. skridt ser jeg på flaskens udformning. Det er ikke alle vine, at dette gælder for, men som sagt er det noget man kan se på, hvis man er i tvivl. Flasker med specielle udformninger (ikke standard med flad bund og lige sider) er dyrere at fremstille end ”almindelige” flasker, og derfor bliver der ofte ikke brugt ekstra penge på flasken, hvis vinen er mindre god. Flasker med stor fordybning i bunden eller anden speciel udformning kan derfor være et tegn på en god vin. Derudover er også etiketten noget man kan se på. De bedste vine har ofte lidt kedelige etiketter, da vinen sælges på smagen, og derfor ikke har behov for en prangende etikette til at sælge vinen.

Som sagt er det kun vejledende, så der er ingen garantier for at vinen er god, selvom man følger disse råd. Hvis man vil gå endnu mere i detaljer, så kan man også gå ind og se på produktionsåret, producent etc., men det vil jeg ikke komme ind på denne gang. Personligt plejer jeg at købe meget på nettet, og her går jeg efter sider som giver meget information, og blandt andet bestiller jeg en del rødvin på Govino.dk – der er mange detaljer (alkoholprocent, smagsindikator osv.).