Vi havde en vældig diskussion i bestyrelsen for vores forsamlingshus i aftes. Den handlede om, at vi er nødt til at få udskiftet husets vinduer, som efterhånden er så frønnede i træværket, at de er ved at falde fra hinanden. De er ældgamle med kun et enkelt lag glas, så forsamlingshuset er også temmelig dyrt at varme op. Vi overvejer at købe dem her: http://www.jna.dk/
Der var bred enighed om, at vi selvfølgelig skal have termoruder i. Vinduer med to eller tre glaslag og isoleringsgas mellem panelerne er i dag en standart, når det gælder både energibesparelser og komfort. Det reducerer betydelig varmetab sammenlignet med de gamle enkeltlagsvinduer, vi har nu. Men så hørte enigheden også op.
Selv havde jeg allerede forberedt nogle tanker om, hvad jeg ville foreslå. For når man først skal bruge penge på nye vinduer, er der flere vigtige faktorer at tænke over – ikke kun prisen, som kasserer Grethe naturligvis var mest fokuseret på.
Vores kasserer, som er en ualmindeligt nærig dame, der ser en ære i at holde på forsamlingshusets penge, selv om vi har rigeligt i kassen, holdt fast i, at vi skulle have udført opgaven så billigt som muligt. Hendes argument var ikke uden grund – enhver krone, vi sparer på indkøbet, kan bruges til andet. Men jeg var ikke helt enig.
Selv hælder jeg mere til den anskuelse, at vores nye vinduer skal kræve så lidt vedligeholdelse som overhovedet muligt. Det er nemlig ikke blot prisen på nye vinduer, som man skal tænke på. Malerarbejde på træ er dyrere og dyrere, og det er jo heller ikke sikkert, at nogle gider gøre det ved frivillig arbejdskraft om en årrække, når de nye vinduer vil trænge til vedligeholdelse. Hvis vi vælger billige træsvinduer, risikerer vi i stedet for at få udgifter på omkring 50–150 kroner pr. vindue årligt bare for at holde dem vedlige over de næste 30 år. Det kan hurtigt blive en betydelig udgift, som ingen havde planlagt.
Samtidig synes jeg jo også, at vi skylder at vælge noget pænt, der passer ordentligt til den gamle men stadig smukke bygning, som vores forsamlingshus faktisk er. Derfor foreslog jeg, at vi skulle montere mahogni vinduer. Med det rigtige træ kan man få vinduer, som både er holdbare og smukke, og som bare skal have lidt olie med nogle års mellemrum – ikke tung maling, som bliver dyrere at vedligeholde.
Det er en vigtig pointe, som mange glemmer: hvis man tager billigste løsning ved indkøb, kan man risikere at få langt højere udgifter senere. Vinduers holdbarhed afhænger både af materialet og hvor vedligeholdelse, og godt vedligeholdte træ-termovinduer kan holde 30 år eller mere, mens billigt udførte løsninger kan trænge til udskiftning allerede efter 20 år.
Diskussionen bølgede frem og tilbage. Nogle ønskede højtydende termoruder, andre ville bare have det billigste, og nogle – inklusiv mig – mente, at vi burde balancere pris, vedligeholdelse, æstetik og langsigtet økonomi.
Endeligt enedes vi om, at vi vil indhente tilbud på et par forskellige løsninger hos vores lille bys tømrerfirma – både på billige standardvinduer, på højtydende vinduer og på håndlavede træsvinduer. Så vil vi tage endelig stilling, når vi sidder med de konkrete tilbud og kan sammenligne ikke blot prisen, men også hvad vi får for pengene over tid.
Det gælder jo altid om at få de bedste tilbud uanset hvad man skal bruge – og når man kan sammenligne konkrete alternativer, bliver det meget lettere at træffe den rigtige beslutning. Min søn har lige sparet utroligt mange penge på et billån ved at finde billånet her. Det samme princip gælder for store indkøb som disse vinduer: gør dit hjemmearbejde, sammenlign mulighederne, og tag derefter stilling ud fra det samlede billede, ikke blot prisen på dagen.
