Virus som arbejdsskade

Jeg har lige hørt nyhederne. Og det viser sig nu, at personalet på hospitalerne i Danmark kan få erstatning, hvis de har fået Covid-19 konstateret. Det er jo almindeligt kendt, at hospitalspersonalet virkeligt er meget udsat for at blive smittet. Det bliver altså anerkendt som en arbejdsskade. Og det er fint. Helt ok.

Eller er det? Hvem ved, om de ikke også bliver smittet med alt muligt andet på hospitalet. Man hører jo ofte om, at patienter får en infektion, imens de er indlagt på hospitalet. Der er jo mange forskellige virusser og bakterier sådan et sted.
Men altså kan plejepersonale få arbejdsskadeerstatninger for alle andre sygdomme, de pådrager sig, når de er på arbejde?

Advokat til arbejdsskader

Et sted, så synes jeg, at de bør anskaffe sig nogle dygtige advokater. En arbejdsskade advokat hedder det vel.

Et andet sted, så synes jeg også, at det er lidt på grænsen til, at det offentlige system griner ad mig. Jeg betaler mine skattekroner. Jeg er en god borger. Og jeg har en kontrakt, hvor jeg har skrevet under på, at jeg er klar over, at der er nogle risici, forbundet med mit arbejde. Og jeg kan ikke få erstatning, hvis jeg kommer til skade. Burde det ikke være de samme vilkår også for plejepersonalet.

Alle ved jo, at hospitaler er steder, hvor mange sygdomme florerer, og hvor smittefaren er stor. Så hvorfor skal en tidligere Covid-19 diagnosticeret plejer have arbejdsskadeerstatning for det. Hun er jo rask igen. Ligesom de fleste Covid-19 patienter er. Heldigvis.
Jeg undrer mig bare. Jeg har virkeligt lyst til at råbe op om det her. På den anden side. Jeg ved godt, at det ikke er det rigtige tidspunkt at råbe op om det. Pandemien er for tæt på stadigvæk.

Hvad siger min advokat?

I det mindste kunne jeg ringe op til min advokat for at høre hans mening om det. Han er en fornuftig mand. Måske er der elementer i det her, som jeg ikke har tænkt på. Eller er den nyhed, jeg lige har hørt så frisk, at den endnu ikke er bredt kendt? Ellers kan det jo koste en del på statens budget til sundhedssystemet.

Ja, jeg er virkeligt splittet omkring det her. Forstår udmærket godt, hvorfor plejersken på hospitalet gerne vil have erstatning. Men hvad nu – om et års tid – når tingene er faldet til ro, og økonomien kommer i gang igen, hvor vi muligvis bliver udsat for en lignende ting? Det er bestemt ikke utænkeligt. Skal vi så til at betale flere erstatninger for arbejdsskader, der er forsaget af andre nye sygdomme? Kunne vi ikke bruge pengene på at gøre sundhedsvæsenet endnu stærkere og meget bedre forberedt på, at det vil ske igen?
Ja, jeg spørger altså bare. Og jeg spørger, fordi ja, vi lever i et samfund, som skal være retfærdigt.

Men er det retfærdigt, at folk, der tager arbejde i en farlig branche (plejepersonalet), skal have erstatning, selv om de godt ved, at deres job er farligt. Får brandslukningspersonalet erstatning, hvis de får en alvorlig forbrænding under deres arbejde? Det er altså lidt af en jungle, ikke?