Skruetvinger og høvlebænke

Skruetvinger og høvlebænke

Jeg har lige fået sådan et af de der deja-vu. Du ved, man er i et splitsekund overbevist om, at man har været i nøjagtigt den samme situation før. Med de samme mennesker. Med de samme omgivelser. Med de samme lyde. Mit deja-vu blev fremkaldt, af at jeg fandt et par skruetvinger i den værktøjskasse, som står længst væk ude i garagen. Jeg skulle egentlig bare finde et par søm, fordi jeg ville sætte et billede op på væggen. Men så fandt jeg altså skruetvingerne. Det er et meget gammelt par. De er ikke lavet af plastik og stål. De er lavet af stål og træ. Jeg tog dem med mig ind i huset. Jeg ved ikke, hvorfor. Men så var det, at jeg ligesom bare stod tilbage i min mors studie. Hun var tekstilkunstner og brugte skruetvingerne til at vinde garn op, når hun skulle starte på et nyt projekt med at væve.

Middelalderlige teknikker

Hun specialiserede sig i middelalderens teknikker og fik skrevet nogle bøger om sin kunst. Jeg kunne ligesom lugte den der lugt af nyvasket og farvet uld. Jeg kunne ligesom se hende sidde ved sin lille væv. Dybt koncentreret. Når hun arbejdede, var hun meget koncentreret. Hun var også en farverig dame. Altid fyldt af gode ideer. Og spændende historier, som jeg elskede at høre. Der var så mange ting, hun ville gøre og prøve af. Hun nåede heldigvis de fleste af dem, inden hun døde. Og nu stod jeg så der i entreen til mit hus og så det her billede af hende sidde ved sin væv. Skruetvingerne var lagt pænt til siden. Jeg ved, at dem ville hun lægge ud i værkstedet, når hun var klar til at rejse sig fra væven.

Nu er de der

Nu ligger de skruetvingerne på min reol, der står ude i mellemgangen. Der får de nok lov til at blive liggende. Indtil jeg finder ud af, hvorfor jeg tog dem med mig. Jeg har jo kun brug for hammeren og et søm lige nu. Billedet skal op. Jeg skal have det op, fordi det har stået og ventet på at blive hængt op i tre uger. Jeg er nemlig først flyttet ind her i huset for 4 uger siden. Og jeg har slet ikke fået pakket ordentligt ud endnu. Tingene står fuldkomment hulter til bulter. Fx værktøjskasserne. Ude i garagen. Jeg må se at få ryddet op. Og komme videre med at få indrettet mig i mit nye drømmehjem. Blev lige distraheret af denne artikel.

Plads til høvlebænke

Jeg har alt, hvad jeg kan ønske mig her. Et stort værksted, hvor jeg har plads til mine høvlebænke, en stor havestue, hvor jeg kan dyrke chili om vinteren, et skønt badeværelse, hvor jeg kan tage skumbad i timevis. Jeg er glad. Har succes som kunstner. Mine træskulpturer er efterspurgte. Måske fordi de taler til almindelige mennesker, der ligesom jeg har en krop med behov. Måske fordi de får mennesker til at reflektere og tage den med ro. Jeg tror, at mit næste tema skal hedde Deja-vu. Det er et spændende tema. Hvordan fungerer hjernen egentlig, og hvorfor får vi dem?