Lynhurtige visitkort

Min beholdning af visitkort var ved at slippe op, så jeg spadserede ned ad gaden og ind i den lille sidegade, hvor der ligger et lille trykkeri, som plejer at trykke mine visitkort – noget a la dem her. Jeg nåede frem til forretningen, men blev her mødt med en seddel i vinduet med besked om, at trykkeriet var lukket på grund af dødsfald.

Det gjorde mig lidt ondt, for hver af de få gange, jeg har været inde i det lille og let støvede kontor til trykkeriet, har jeg fået en hyggelig sludder med den gamle trykker, som nu tilsyneladende var afgået ved døden. Han var en hyggelig gammel fætter med et stort, hvidt hår, og han havde altid en munter bemærkning på læben. Men livet varer jo ikke evigt, og jeg kan huske en omtale af trykkeren i den lokale avis i anledning af, at han fyldte 90 år – og det var efter min hukommelse mindst tre eller fire år siden.

Jeg måtte således gå tilbage til min forretning med uforrettet sag, og jeg ærgrede mig lidt, for sidst jeg skulle have trykt nye visitkort, fik jeg min niece, der dengang netop var blevet færdig med sin uddannelse som grafiker, til at designe et meget flot visitkort. Hun sendte det til mig digitalt, så jeg kunne give bogtrykkeriet den digitale version.

Men sådan var det ikke, for den gamle trykker var ikke rykket over i den digitale verden, så han bad mig printe det ud selv, hvorefter han nok skulle lave mit visitkort magen til det layout, min niece havde udfærdiget.

Så slog det mig, at et mere moderne trykkeri selvfølgelig kunne bruge min digitale version af visitkortet, så jeg slog op på de gule sider i den lokale telefonbog for at finde et trykkeri, jeg kunne bruge. Et af de fire, der annoncerede i fagbogen, reklamerede med digital print trykkeri, så det mente jeg jo nok, jeg kunne bruge til den beskedne ordre, som 100 visitkort er.

Jeg ringede til det pågældende trykkeri og fremførte mit ærinde. Den nydelige damestemme i den anden ende af telefonen lød ikke overvældet af min beskedne ordre, men hun sagde i hvert fald, at det skulle de nok klare. Jeg fortalte så, at jeg havde den digitale udgave på min computer, og så lød hun straks lidt mere begejstret og opfordrede mig til at sende den i en mail med det samme.

Så kan du komme og hente dine visitkort om en times tid, fortsatte hun. Jeg må indrømme, at jeg var overrasket over, hvor hurtigt de kunne ekspedere den ordre. Damen i den anden ende fortalte mig, at de på trykkeriet har en speciel maskine kun til trykning af visitkort, og når de så får kortet digitalt, behøver hele processen ikke tage mere end fem minutter, før de 100 visitkort ligger klar. Men når hun havde givet sig selv en frist på en time, var det fordi der lå flere ordrer i kø, som skulle ekspederes før min.

Jeg mødte op på trykkeriet efter godt en time, og mine visitkort lå klar som lovet. Og nu er vi i et totalt samarbejde med trykkeriet Jensen Print om alt, hvad vi skal have trykt – blandt andet vores kursusmaterialer: http://www.jensenprint.dk/hvem-er-du/kursusvirksomhed/

 

Du kan læse om trykteknikker her: http://da.wikipedia.org/wiki/Grafik_%28teknik%29