Forsikringer koster

Hold da op, hvor har jeg gennem et langt liv betalt mange penge for forskellige forsikringer, som nu viser sig at være penge, der er smidt ud i den blå luft. For realiteten er, at vi i vores familie har været særdeles heldige med at undgå skader og andet, der kunne udløse en erstatning fra en eller anden forsikring.

Det var egentlig en helt banal tildragelse, der fik mig til at tænke over den problematik, at man forsikrer sig mod en masse forskellige trusler af økonomisk art. Der er nemlig kun meget kort tid til, at jeg fylder 65 år og dermed indtræder i pensionisternes rækker. Derfor fik jeg forleden dag et brev fra mit pensionsforsikringsselskab med besked om, hvordan jeg skal forholde mig, hvis jeg ønsker at begynde på udbetaling af mine månedlige ydelser fra selskabet.

Der var også en oversigt over, hvad jeg kan oppebære, hvis jeg begynder på udbetalingerne nu eller venter et år eller mere – i de sidste tilfælde vil ydelserne selvfølgelig være større.

Jeg godtede mig i mit stille sind over, at jeg for flere årtier siden havde været så forudseende at oprette en ratepension. Den betyder nu, at min kone og jeg kan fortsætte med at leve, præcist som vi hele tiden har gjort, uden at skulle tænke på økonomien.

Men det er vel også det, man sikrer sig, hver gang man tegner en forsikring. Når man for eksempel tegner en bilforsikring med kasko, er formålet selvfølgelig, at man ikke skal blive ramt økonomisk, hvis bilen bliver skadet ved et uheld.

Da vi for mere end 20 år siden besluttede at anskaffe en campingvogn, var det for os også en selvfølge at tegne en campingvognsforsikring, der ligesom tilfældet er med bilen også dækker eventuelle skader på campingvognen, så man heller ikke her udsætter sin økonomi for ødelæggende indgreb på grund af en skade.

Selv om jeg nu indtræder i pensionisternes rækker, har både min kone og jeg et godt helbred, så det er bestemt vores plan fortsat at bruge vores campingvogn flittigt til blandt andet ferieture til det sydlige Europa, som vi har gjort i mange år.

Og det er jo netop vores private pensionsordninger – som jeg selv betragter som en slags forsikringer – der giver os muligheden for at fortsætte med forholdsvis dyre ferier. Og nu får vi oven i købet mulighed for at tage af sted flere gange om året, hvilket bestemt også er planen.

Mine tanker om forskellige forsikringer afstedkom en snak ved middagsbordet om emnet, og pludselig spurgte min kone, om den livs forsikring, jeg tegnede for mange år siden, mon stadig er i kraft, efter at man har nået pensionsalderen.

Jeg blev hende svar skyldig – jeg mente nu nok, at dækningen ophører på et bestemt tidspunkt, men efter middagen valgte jeg at kigge efter på min police, og det viste sig, at jeg havde haft ret. Livsforsikringen ophører ved indtrædelsen af pensionsalderen, og det er vel ret beset også rimeligt nok. Den kan jo ikke løbe videre i det uendelige, for på et eller andet tidspunkt skal vi jo alle dø.