Fluefanger godkendt til fødevarer

Overskriften siger næsten det hele.  Hvor finder man dog sådan et vidunder i dagens Danmark ?  Selvom jeg kommer fra Norge, hvor alting måske ikke lige er for hånden – andet end en masse insekter om sommeren, så var det overraskende let at finde frem til en række forhandlere, der sælger apparater, der kan bekæmpe fluer.  Men når der er så mange forhandlere på nettet, så er det også vigtigt, at man vælger den rigtige, der sælger den bedste fluefanger til billige penge.

Det er lidt ligesom udgifter til andre serviceydelser som skadedyrsbekæmpelse, hvor det gælder om at holde priserne nede og i stedet investere i sine egne varer.  Da jeg boede i Norge, arbejdede jeg på en fiskefabrik. Så mit kendskab til disse fluefangere var rimeligt, da de hang ned fra loftet overalt.

Ingen insekter

Jeg kan huske tydeligt, hvordan de fangede alle fluer og insekter i hele produktionslokalet, hvor man på ingen måde ville tolerere insekter.  Man kan jo lige forestille sig, hvad kunder i hele verden ville sige, hvis de fik fødevarer leveret med skadedyr som fluer.  Det går naturligvis ikke.  Derfor er det også vigtigt, at min lille forretning har en godkendt fluefanger, som man have tillid til virker – også i morgen !

Så den rigtige model til den helt rigtige pris var mine krav, ligesom levnedsmiddelkontrollanten også har sine krav.  Det er især vigtigt, at man bruger en fluefanger med limplade, når man har med fødevarer at gøre.

Elektriske fluefangere

Det er vist nok noget man har bestemt helt dernede i EU at de gode gammeldags strimler med lim er yt og det samme gælder de elektriske fluefangere der ikke samler fluerne sammen, men bare giver dem et stød, så de dør med det samme.  Effektivt – men godkendt kun udenfor EU.  Sådan er der jo så meget.  Men man bliver nødt til at rette ind efter reglerne, ellers får man en påtale, eller i værste fald en bøde.  At have en butik, café eller restaurant i dag kræver en hel del, og man kan spørge sig selv om fødevaresikkerhed måske er nået lidt for højt til at man kan efterleve det hele.  Jeg forstår godt, at fluer og insekter skal bekæmpes effektivt – også forebyggende.  Men hvad skal der så blive af skrønen, hvis vi slår alle fluerne ihjel med disse moderne fluedræbere – ”tjener, der er en flue i min suppe ! ”