Benny hjalp

You are currently viewing Benny hjalp

Vores nabos søn, Benny, er en behagelig ung mand, som vi tit veksler et ord med. Selv om han nu er 24 år gammel, bor han hjemme hos far og mor – igen, for han flyttede reelt hjemmefra for en del år siden. Men der skete det uheldige, at han ikke kunne finde et job, da han var færdig med sin uddannelse som elektriker, og så tilbød hans forældre ham at flytte hjem igen for at hjælpe ham i en trængt, økonomisk situation.

Det tilbud havde Benny ikke mulighed for at afvise, for som så mange andre unge havde han undladt at melde sig ind i en a-kasse i tide, så han kunne ikke få arbejdsløshedsunderstøttelse. Vi havde faktisk meget ondt af Benny, fordi vi ved, at han er en dygtig elektriker og ville være en meget stabil arbejdskraft, hvor han end kunne få arbejde.

Men nu er Benny ovenpå igen, for han har fået job som montør i et firma, der har specialiseret sig reparationer af hårde hvidevarer. Jeg mødte ham i går ude på vejen, hvor han kom kørende i sin arbejdsbil, lige da jeg kom hjem fra arbejde.

Jeg lykønskede ham med det nye job, som han har virket i de seneste to uger, og Benny fortalte, at han var meget glad for arbejdet, fordi det var meget afvekslende. Dertil kommer, sagde han med et smil, at jeg stort set kun oplever glade kunder. Når man har fundet fejlen og hentet de rigtige reservedele til vaskemaskine ude i bilen og udskiftet dem med de defekte dele, så bliver kunden altid glad, når maskinen igen fungerer som den skal.

Benny var tydeligt stolt af at have fået arbejde igen, og han var nok også lidt stolt over allerede at have fået sin egen arbejdsbil at have ansvaret for. I hvert fald spurgte han, om jeg ikke ville se bilen, som er en pænt stor kassevogn.

Det ville jeg selvfølgelig gerne, og Benny viste mig bilens varerum, hvor der herskede en sirlig orden i både værktøjet og de mange forskellige reservedele til hvidevarer, som var en del af bilens faste inventar. Han køber dem vist her.

Han fortalte, at han hver dag ved arbejdstidens begyndelse tjekkede den liste over reparationsopgaver, han havde foran sig. Derefter sikrede han sig, at han havde de rigtige reservedele i forhold til de fabrikater af maskiner, han skulle ud at reparere.

Det nytter jo ikke meget at komme ud til for eksempel en defekt Electrolux opvaskemaskine, hvis man så ikke har reservedele til Electrolux med i bilen. Det er selvfølgelig også derfor, vores firma altid spørger kunden om fabrikatet på den maskine, der er problemer med.

Men jeg har nu oplevet, at jeg måtte køre hjem i firmaet for at hente en bestemt reservedel til en vaskemaskine. Men det skyldtes, at der var tale om en hasteordre, som jeg ikke kendte til om morgenen. Lige netop den dag, havde jeg ingen bestillinger på reparation af en AEG-maskine, og derfor havde jeg ikke alle de nødvendige reservedele til AEG i bilen, så det kostede en ekstra køretur, fortalte Benny.