Hårde tider for byggeriet

Når det bliver økonomisk svære tider i samfundet, rammer det altid byggeriet som noget af det første. Færre tør kaste sig ud i opførelsen af nye boliger, hvad enten det handler om almindelige parcelhuse eller blokbyggeri med lejligheder til enten udlejning eller til salg som ejerlejligheder.

Det kom vi bestemt også til at mærke for nogle få år siden i den virksomhed, hvor jeg var ansat som ingeniør. Virksomheden fremstiller døre og vinduer og er således leverandør til byggebranchen. Derfor gik det  voldsomt ned ad bakke med omsætningen, og vores ejere blev tvunget til at gøre noget.

Vi drøftede den trængte situation i ledelsesgruppen, og både jeg og et par andre slog på, at vi burde finde på et eller flere nye produkter, så vi på den måde kunne holde hjulene i gang i virksomheden og måske endda helt undgå afskedigelser.

Vores produktionsapparat er meget moderne og temmelig fleksibelt, så det skulle ikke være umuligt at finde nye produkter, vi kunne kaste os over uden alt for store investeringer. Selv pegede jeg på, at vores maskineri nemt kunne omstilles til for eksempel at fremstille trægulve, og da vi ikke først skulle ud og investere i nye maskiner, måtte vi kunne være konkurrencedygtige i det marked.

Men vores ejere var hverken til at hugge eller stikke i. Virksomheden er gearet til produktion af vinduer og døre, og der var bestemt ikke mod til at prøve noget nyt. Medarbejderstaben måtte tilpasses det langt lavere aktivitetsniveau, fastholdt ejerne, og den administrerende direktør blev pålagt at nedskære staben tilstrækkeligt til, at virksomheden kunne køres uden røde tal på bundlinjen.

Det var en ubehagelig tid, og for mit eget vedkommende gjorde jeg mig klart, at jeg nok også ville blive ofret, for mit job bestod først og fremmest i at stå i  spidsen for udviklingen af nye produkter, og det havde ejerne klart tilkendegivet, at tiden ikke ligefrem var til.

Så allerede inden vores direktør havde afsluttet sine overvejelser, var jeg begyndt at se mig om efter muligheder for et andet job, men det var en nærmest håbløs opgave, for mit CV viser klart, at jeg hele min karriere har arbejdet på virksomhederne, der er leverandører til byggebranchen, og det er jo ikke ligefrem på den type virksomheder, at man ansætter ny arbejdskraft i en krisetid.

Så jeg nåede ikke at finde et andet job, før vores direktør kaldte mig ind på sit kontor og meddelte mig, at jeg måtte forlade virksomheder, men han tilbød mig samtidig at blive fritstillet med det samme, for man havde faktisk ikke noget at bruge mine evner til.

Jeg brugte så de måneder, hvor jeg fortsat fik løn, på at designe nye typer vinduer og fremstille modeller af dem. Min tanke var, at der alt andet lige fortsat er brug for vinduer i en vis udstrækning, så hvis man kan lave dem flottere end konkurrenternes, kan man nok få dem solgt.

Nu har jeg solgt mine prototyper til forskellige andre vinduesproducenter, som er ganske tilfredse med mit arbejde. Derfor kan jeg nu leve som en slags freelance vindueskonstruktør.