Fra Slovakiet til København

Vores datter, Karina, var for tre måneder siden involveret i et mindre færdselsuheld under en ferie i Slovakiet. Hun slap uden alvorlige kvæstelser, men den bil, hun og hendes kæreste var kørende i, havde ikke airbags, og Karina stødte ansigtet ned i rattet med det resultat, at hun brækkede næsen, ligesom hun fik nogle knubs i ansigtet.

Hun blev bragt på et hospital, hvor lægerne desværre nok ikke var eksperter i brækkede næser, for hun kom hjem med en meget skæv næse, som i betydelig grad skæmmede hendes ellers meget kønne ansigt. Hun var grædefærdig over sit udseende og søgte hjælp til at få bragt den skæve næse i orden igen.

Hun fandt en specialklinik i København, som kunne garantere hende det oprindelige udseende igen, men den slags koster jo. Min mand og jeg tilbød at betale, og Karina var lykkelig.

Behandlingen på klinikken indebar, at hun skulle komme hver dag i fem dage, og da vi bor i provinsen, blev det nødvendigt at indlogere hende på et hotel i København, for klinikken kunne ikke tilbyde egentlig indlæggelse.

Min mand kender fra sit arbejde, der ofte byder på rejser, til en del hoteller i København, så han havde ikke svært ved at finde et, der ligger tæt på den klinik, hvor Karina skulle gennem sin behandling. De bedste tilbud var altid fra Brøchner.

Vi var spændte på at få hende hjem igen, men det var dejligt at se hendes “gamle ansigt” fuldstændig genskabt, så hun fik sit gamle udseende tilbage. Vi forældre var enige om, at det var alle pengene værd.

[learn_more caption=”Slovakiet”] Slovakiet er en stat i Centraleuropa. Landet er omgivet af land på alle sider: Østrig, Ungarn, Ukraine, Polen, og Tjekkiet.

Den 6. oktober 1938 erklærede Slovakiet, der fra 1918 havde været en del af Tjekkoslovakiet, sit selvstyre inden for rammerne af Tjekkoslovakiet. Den 31. oktober 1938 udstak Hitler retningslinjer for Tjekkoslovakiets fremtid, der indebar at Slovakiet blev en “selvstændig” stat under stærk tysk indflydelse. Den slovakiske stat blev udråbt den 14. marts 1939 og eksisterede indtil afslutningen af 2. verdenskrig.

Derefter var den igen en integreret del af Tjekkoslovakiet, der udviklede sig til en demokratisk stat efter vestligt mønster efter kommunismens fald i 1989. Den Slovakiske Republik genopstod som selvstændig stat den 1. januar 1993 efter den fredelige deling af Tjekkoslovakiet. Det slovakiske nationalråd vedtog allerede i september 1992 en selvstændig forfatning. I dag er størsteparten af befolkningen romersk-katolske (65 %); (6,5 %) er protestanter. Græsk-katolske, russisk-ortodokse, jøder og andre trossamfund er ligeledes repræsenteret i landet.[/learn_more]