Fra mountainbike til ATV

Selv om det nu er flere år siden, at jeg var aktiv mountainbikerytter på konkurrenceplan, er jeg stadig tit at finde på pisterne i skovene omkring vores by. Nu er det bare som motionist, og jeg nyder i fulde drag at presse mig selv i vanskeligt terræn på min mountainbike.

Mine mange års erfaring som konkurrencerytter bliver også af og til brugt af vores klub. Dels giver jeg tit gode råd til de unge og nye i klubben, dels har jeg et par gange været involveret i tilrettelæggelsen af de stævner med løb, som vores klub fra tid til anden er vært for.

Alligevel opfattede jeg det som en fjer i hatten, da klubben for nogle uger siden bad mig om at påtage mig rollen som ruteplanlægger i forbindelse med et større landsdelsstævne, som vores klub skal afvikle om et par måneder. Det var en tillidserklæring, syntes jeg, og der er ingen grund til at lægge skjul på, at jeg blev en smule stolt.

Så meget mere ærgerligt var det, at jeg få dage efter denne opfordring snublede på en trappe og forstuvede min ene ankel. Den skade gjorde det meget vanskeligt – nærmest umuligt – for mig at køre på mountainbike, især når terrænet blev rigtig barsk.

Jeg drøftede situationen med et par af bestyrelsesmedlemmerne, og så fik den ene af dem en god ide: Et af vores meget aktive medlemmer har en forretning her i byen med alskens motoriserede køretøjer til fritidsbrug. Vi ville spørge ham, om hen eventuelt kunne hjælpe mig med transportmidler, der kunne bruges i terrænet.

Og det kunne han sagtens, viste det sig, da vi besøgte ham i forretningen. Du låner da bare en ATV af mig, sagde han straks. Jeg var nødt til at spørge, hvad en ATV er for en størrelse, og han viste mig en stribe sjove, firehjulede motorcykler, der stod i hans udstilling.

Sådan en kan du sagtens tumle, og jeg har selv en, jeg bruger som en slags legetøj. Den låner du, og så kan du drøne rundt ude i skoven uden at skade din forstuvede ankel.

Jeg humpede lidt rundt i hans store forretning, der havde ATV salg som sit væsentligste forretningsområde. De skægge maskiner fandtes i mange forskellige afskygninger og i mange forskellige prislag, men de så nu alle sammen ganske tilforladelige ud forstået på den måde, at de så ud til at være nemme at betjene.

Forretningsindehaveren fortalte mig, at ATV’erne har opnået en stadigt stigende popularitet gennem de senere år, og det er baggrunden for, at de små maskiner nu er kernen i hans forretning. Dels sælger han rigtig godt af maskinerne, dels er der et pænt eftermarked for ATV reservedele, for mange bruger dem i høj grad efter hensigten, altså ude i barsk terræn, og det medfører ret naturligt behov for reparationer en gang imellem.

I morgen skal jeg hente den ATV, jeg har lånt og på min trailer tage den med ud i skoven, så jeg kan komme i gang med at tilrettelægge ruten til vores mountainbikestævne.