# Børnesagkyndig undersøgelse > Når forældre taber en sag om bopæl eller forældremyndighed, er det sjældent på jura. Det er på en rapport. En psykolog har observeret samspillet mellem barn og forælder to gange, holdt et par samtaler og… ## Metadata - URL: https://www.vedurhanensfjer.dk/boernesagkyndig-undersoegelse.html - Markdown URL: https://www.vedurhanensfjer.dk/boernesagkyndig-undersoegelse.md - Published: 2026-08-19T08:19:17+02:00 - Modified: 2026-08-17T17:50:40+02:00 ## Content Når forældre taber en sag om bopæl eller forældremyndighed, er det sjældent på jura. Det er på en rapport. En psykolog har observeret samspillet mellem barn og forælder to gange, holdt et par samtaler og skrevet det ned. Den rapport vejer tungere end nogen procesindlæg, og alligevel møder de fleste forældre helt uforberedte op til den. ## Hvad er en børnesagkyndig undersøgelse? Forældreansvarsloven kræver, at barnet inddrages i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, så barnets perspektiv kommer til udtryk. Det står i § 34, og det kan ske gennem samtaler med barnet, gennem en børnesagkyndig undersøgelse eller på anden måde, der belyser barnets forhold. Der er ingen aldersgrænse. Til gengæld er der en undtagelse: barnet skal ikke inddrages direkte, hvis det må antages at skade barnet, eller hvis det er unødvendigt efter sagens omstændigheder. Det er alene Familieretshuset eller familieretten, der beslutter, om der skal laves en børnesagkyndig undersøgelse. Du kan anmode om den. Du kan ikke kræve den. I de tungeste sager, de såkaldte § 7-sager med høj konflikt, vold, misbrug eller psykisk sygdom, er udgangspunktet i reglerne, at undersøgelsen skal laves som led i oplysningen af sagen, medmindre den ikke er nødvendig for afgørelsen. Erfaringen blandt familieretsadvokater er, at den formulering giver rigelig plads til at undlade den, og det sker ofte. Har du brug for en [advokat med speciale i forældremyndighed](https://familieadvokat.com/foraeldremyndighed/), er timingen her afgørende. Anmodningen om en undersøgelse skal fremsættes, mens sagen stadig oplyses, ikke når afgørelsen nærmer sig. ### Tre undersøgelser, som forældre konsekvent forveksler Forvirringen er ikke forældrenes skyld. Der er tre forskellige undersøgelser i spil, de hører til i to forskellige systemer, og navnene ligner hinanden. | Undersøgelse | Hvem bestiller | Formål | | --- | --- | --- | | Børnesagkyndig undersøgelse | Familieretshuset eller familieretten | Belyse barnets trivsel, relationer og forældrenes samarbejdsevne i sagen om forældremyndighed, bopæl eller samvær | | Børnefaglig undersøgelse | Kommunen efter barnets lov | Afdække barnets behov for støtte og eventuelle foranstaltninger | | Forældrekompetenceundersøgelse | Typisk kommunen | Vurdere den enkelte forælders evne til at varetage omsorgen | Den vigtigste konsekvens af skemaet: en børnesagkyndig undersøgelse er ikke en vurdering af, om du er en god nok forælder i absolut forstand. Den handler om samspil og om samarbejdsevne. Mange forældre forbereder sig som til en eksamen i forældreskab og misforstår derfor hele øvelsen. Skal sagen handle om, hvor barnet skal bo, er det samtidig vigtigt at forstå [hvad bopælsretten betyder i en retssag](https://familieadvokat.com/bopael/), fordi undersøgelsens konklusioner læses direkte ind i det spørgsmål. [Håkonsson Advokater i Horsens fører sager om forældremyndighed, bopæl og samvær](https://haakonsson-advokater.dk/c/ydelser/foraeldremyndighed-bopael-og-samvaer) og oplever ofte, at forældre først søger rådgivning, når rapporten allerede ligger på bordet. Der er den svær at flytte. ### Sådan er undersøgelsen skruet sammen En børnesagkyndig undersøgelse udføres af en psykolog med særlig viden om børn og forældre i konflikt. Indholdet består typisk af: - to kliniske samtaler med hver af forældrene, eventuelt også en samtale med forældrene sammen - to observationer af samspillet mellem barnet og hver af forældrene - samtale med barnet - oplysninger fra skole, institution, læge eller kommune Til sidst skriver psykologen en rapport, som gennemgås med forældrene og derefter sendes til Familieretshuset eller familieretten. Nogle får mulighed for at kommentere. Om kommentarerne får indflydelse på den endelige ordlyd, varierer betydeligt fra psykolog til psykolog. Som udgangspunkt er det den færdige rapport, du skal forholde dig til. Retten lægger normalt stor vægt på psykologens observationer. Det er værd at sige tydeligt, fordi det ændrer, hvor indsatsen bør ligge: en undersøgelse på fire møder afgør sagen mere effektivt end en velskrevet processkrivelse. ## Børnesamtalen og myten om barnets ønske Her ligger den mest udbredte misforståelse blandt forældre, der står i en samværssag. Børnesamtalen gennemføres af en børnesagkyndig. Foregår den i familieretten, er dommeren også til stede. Forældre og deres advokater har ingen adgang til rummet. I praksis indkaldes børn typisk fra omkring 6 til 7 år, i særlige tilfælde helt ned til 4 eller 5 år, og de allermindste kommer sjældent til en samtale i Familieretshuset. Barnet kan vælge ikke at udtale sig. Og så det centrale: referatet af en børnesamtale er ikke et referat af barnets ønske. Det er en faglig vurdering af, hvad barnet giver udtryk for, og hvordan barnet giver udtryk for det. Et barn, der siger “jeg vil bo hos far”, bliver ikke registreret som en stemmeafgivning. Den børnesagkyndige noterer også, hvordan udsagnet fremkommer, om det virker indøvet, om barnet gentager voksensprog, og om barnet virker belastet af at skulle vælge. Det leder til det spørgsmål, alle forældre stiller, men de færreste stiller højt: kan man forberede sit barn? Svaret er, at man kan forberede barnet på det praktiske. Hvor det foregår, hvor længe det tager, at barnet ikke skal bestemme noget, og at det er i orden ikke at vide, hvad man skal sige. Alt derudover bemærkes. Børnesagkyndige har som deres kernefaglighed at høre forskel på et barns egne ord og en forælders ord i et barns mund. Et velinstrueret barn er derfor ikke en fordel i sagen. Det er nærmest det modsatte. ## Det nye krav om samarbejdschikane Siden 1. januar 2025 har forældreansvarsloven indeholdt en bestemmelse, som stadig ikke er nået ud i de fleste artikler om emnet, og som ændrer, hvad en børnesagkyndig undersøgelse i praksis bruges til. Familieretshuset og familieretten skal ved vurderingen af barnets bedste inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre, og i den forbindelse samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets adfærd. Chikanen skal tillægges konsekvenser, hvis det er bedst for barnet. Læs den sætning igen med undersøgelsen i hånden. Loven beder nu om noget, der kun kan dokumenteres gennem den type observation, en børnesagkyndig laver. Barnets adfærd er blevet et selvstændigt bevistema. ### Hvad det betyder for den forælder, der oplever chikane Det flytter tyngden fra påstand til iagttagelse. Tidligere var samarbejdschikane noget, man skrev i et processkrift og næsten aldrig fik konsekvenser af. Nu er der en lovhjemmel, der peger direkte på barnets adfærd som grundlag, og den adfærd bliver beskrevet i undersøgelsen. Det stiller også nye krav til den forælder, der beskylder den anden. Observationer går i to retninger. En forælder, der bruger observationsmøderne på at demonstrere den andens fejl, får det beskrevet. En forælder, der bruger dem på barnet, får det også beskrevet. Det interessante ved den udvikling er, at lovgiver har flyttet en juridisk vurdering ind i et psykologfagligt rum. Afgørelsen om barnets fremtid træffes stadig af en dommer. Men grundlaget skrives af en psykolog, der har set jer i alt fire timer. Hvad ville du gøre anderledes ved de fire timer, hvis du vidste det på forhånd?